Af-koloniser narrativer

Jeg har lavet en video om af-kolonisering af narrativer. Jeg synes, at det er både vigtigt, men også spændende at snakke om narrativ praksis og narrative samtaler som af-koloniserede samtaler. Det er der mindst to grunde til. For det første er der mange mennesker, der lever med nogle internaliseret historier om, at de ikke er værdige til at have en ordentlig fortælling om sig selv. For det andet, så er vi, der bor i Danmark og andre steder i den vestlige verden, fortsat en del af af kulturer med rester fra kolonialisme og slavehandel.

Lad mig fortælle to historier: En fra min familie og en fra mit eget arbejde som underviser.

Min mor og min far havde en en ven med hjem til min farmor og farfar. Denne ven skulle overnatte der. Han var en sort fyr fra USA, som var flygtet på grund af Vietnamkrigen. Han var bange for at blive tvunget i krig og slået ihjel der som så mange andre sorte amerikanere.

Min farmor havde det hvideste sengetøj, man kunne forestille sig, og hun var rigtig bekymret for, at denne her ven af min mor far, der skulle overnatte der, ville smitte af på sengetøjet. Og denne historie udspiller sig altså ikke for 200 år eller 300 år siden. Den udspiller sig i midten eller slutningen af tresserne.

Jeg skulle en gang holde et kursus for nogle unge mennesker sammen med en kollega. Der var en ung pige, som deltog i kurset. Hun spiste ikke noget morgenmad. Min kollega sagde så til den unge pige:

- Det er jo ikke ramadan! Så hvorfor spiser du ikke noget morgenmad?

Pigen svarede, at hun var ikke muslim. Hun var af roma-baggrund og det havde overhovedet ikke noget som helst at gøre med religion. Det havde noget at gøre med, at hun ikke lyst til morgenmad.

Hvis vi så skal føre de her to historier tilbage til narrative samtaler og narrativ praksis, og hvordan vi møder mennesker, når de kommer ind af døren til os, så er der en ting, der er vigtigt for mig. Og det er ikke at italesætte forskelle, som jeg ikke ved noget som helst om, og som i øvrigt er fuldstændig irrelevante. Det er ofte “forskelle” som folk ikke selv er kommet med og sagt: “Det her, det kunne jeg godt tænke mig at tale om!” eller “Jeg føler mig meget forskellig. Jeg føler mig meget anderledes!” Det er vigtigt for mig ikke at antage noget om folks kulturer eller folks psykiske vanskeligheder. Eller hvad der i det hele taget foregår i hovedet på dem. Og det er vigtigt for mig ikke på forhånd at have ideer om, hvad mennesker er i stand til er en rigtig rigtig dårlig idé.

Jeg har lavet to videoer om af-kolonisering af narrativer, en på dansk og en på engelsk. Du kan se dem her eller på Narrativ Kanal og Narrative Channel på YouTube.